Uddannelses faktorerne

Intelligens

Begrebet intelligens er meget lidt operationelt, meget tvetydigt og i årenes løb er det blevet udvidet, i takt med kritikken af det snævre testbegreb. De fleste vil dog nok være enig i, at personer, der kan klare sig og interagerer i nye og komplekse situationer, og med en god hukommelse for hvad de har oplevet eller læst, har en god almen intelligens. Jeg vil lade det stå ved denne korte fortolkning af de mange videnskabelige skrifter om ”intelligens”.

I forhold til min (over)fortolkning af hvad der kan lægges i begrebet intelligens, så er din intelligens på det almene niveau en størrelse, som ligger nogenlunde fast, fra du begyndte på dine studier og afslutter dem. Hjernen udvikles dynamisk meget stærkt i alderen fra omkring 15 år til 25 år, og klarer du dig godt i skole og samfund i disse år - eller mindre godt, så har du først og fremmest dine forældre at takke for det. For det er ikke noget, du kan gøre så meget ved. Dette korte statement lukker ned for en diskussion om sociale forhold og sygdomme under dine opvækstår – forhold som kan have påvirket en række faktorer, både fysiske og psykiske.    

Det kan dog være en god idé at få belyst, inden du vælger beskæftigelse, om du er overvejende visuel eller auditiv. Jeg ville spille fallit som arkitekt med min ringe visuelle formåen, men klarer mig rigtig godt som psykolog og hypnose terapeut. Men nu taler jeg også om specifikke personlige egenskaber, og ikke om generel intelligens. Jeg vil endelig bemærke, historien har bevist, at man kan overvinde personlige begrænsninger, hvis man af hele hjertet ønsker noget bestemt. I givet fald ”go for it”!  

Jeg vil afslutte dette afsnit om intelligens med at sammenligne intelligens med legemshøjde, som er uforanderlige størrelser, når du er blevet voksen. Nogle klarer sig fremragende med at være høje og anvende denne styrke og størrelse i fritidsinteresser og erhvervsmæssigt. Du kan også klare dig jobmæssigt og i privatlivet, skønt du ikke er så høj som gennemsnittet. Jeg kendte en meget succesfuld forretningsmand, som næppe var 170 cm og sås med lækre damer, der var væsentligt højere.  

Mit råd til dig er at acceptere, hvad du kan klare og bruge dig selv så godt som muligt. På samme måde som du jo ikke bliver højere ved at tage stiletter på, eller mindre ved at gå i sandaler, eller mere eller mindre intelligent, eller klog som nogle måske også ville kalde det. Find dit kognitive ståsted, accepter det og brug det. Blandt andet som jeg foreslår i denne guide.

Du må imidlertid her og nu for altid beslutte dig for, at du aldrig (mere) vil bruge   intelligens eller mangel på samme som forklaring, undskyldning eller efterrationalisering. Din højde og din oplevede intelligens kan vi ikke gøre noget ved. Det er som med visse andre attributter, noget vi er født med og gør bedst i at acceptere. OK, jeg får nok en række rige plastikkirurger på nakken, men jeg fastholder min anbefaling.

Studieteknik

 Lringskurvepng

 Den røde kurve illustrerer, hvor mange kræfter du må lægge i arbejdet for at komme i gang med dit studie. Nogle fagområder kræver mere end andre. Når du begynder på noget nyt, er der en masse ting, du må samle sammen, værktøjer og facts, som først bliver anvendelige på et senere trin i din læring. Virker måske trivielt og giver ofte frustration, hvis du ikke kan se meningen med det, du beskæftiger dig med.  

Det handler om at gøre den flade røde kurve så kort som mulig – ved at være effektiv og hurtigst mulig skabe indblik i, hvordan ”de indledende øvelser” vil komme til at gavne dig, ligeså snart det går løs, altså når din læring tager fart og stiger progressivt. Så er det rigtigt spændende, og du bliver grebet af den læringsdynamik, og succes du oplever. Hvis det ikke sker, bør du måske overveje, om du er på rette hylde.  

Den accelererede læringskurve vil påvirke din motivation – begrebet motivation vender jeg tilbage til – men bliv ikke for overstadig. Du skal videre med at lære, hvis du virkelig vil noget med dit fag og din tilværelse. Prøv at se det større perspektiv. Ikke bare at det er fedt, at du klarede den vanskelige og måske frygtede eksamen. Se din succes og glæde i en større sammenhæng og kæd den sammen med, hvad du vil komme til at foretage dig, når du er færdig med din læring, hvad enten du vil være tekniker eller akademiker. Eller ingen af delene. Øv dig i at udvide din synsvinkel og viden i en sammenhæng, der giver dig mening både aktuelt og på sigt.  

På de første stadier af din læring kan du fokusere på, at du lærer noget nyt, som du vil få gavn af lidt senere. Dit perspektiv er i begyndelsen kort, men tag dig tid til at undersøge det, der vækker din nysgerrighed, og giv dig mulighed for at smage på noget, du ikke rigtig kender til.

Længere henne i forløbet gælder det om at hænge på og komme op over toppen og glæde dig over, at du er på vej til at blive ”en af dem,” som du ønsker at identificere dig med. Prøv at finde frem til mulige rollemodeller, find citater, fotos og omtale i artikler, undersøg faglige foreninger, og gør en indsats for at få etableret en følelsesmæssig involvering.

Denne fase er særdeles afgørende for, at du ikke tror, at du nu kan det hele, for uden gentagelser – gerne med nye vinkler - er der stor risiko for, at en stor del af din viden går tabt, især hvis den ikke hægtes op på noget andet, du kan anvende. Du undgår den sorte stiplede kurve ved at samle op og skrive noter, hvor du reflekterer over det, du har lært indtil nu. Det er naturligvis under forløbet også meget gavnligt at drøfte med en eller flere andre, hvad du har lært, og hvad der er foran dig. Men undervurder ikke vigtigheden af repetition, selvom du synes, du kan stoffet i forvejen, eller det keder dig.    

Vores viden om hukommelsen har stadig mange huller, men det står fast, at vi har en korttidshukommelse med en arbejdshukommelse, som opfatter og bearbejder, det du lærer og forsøger at forstå. Men efter meget kort tid forsvinder din information fra korttidshukommelsen, hvis du ikke sørger for at gentage og repetere det, du ønsker at kunne genkalde på et senere tidspunkt.  

Som sagt er der mange uløste spørgsmål vedr. hjernen, men repetition over flere gange og over længere tid er med til at konsolidere, gemme og fastholde, din læring i hukommelsen. Det er omvendt en rigtig dårlig ide at lave crash course repetition. Når repetition i form af genlæring spredes ud i tid, mindskes risikoen for, at du mister noget af det gemte, fordi gammelt og nyt kan tilgå langtidshukommelsen uden at forstyrre hinanden. Hjernen husker og giver mulighed for at genkalde ting, du har overindlært (den grønne kurve), især hvis du følger disse tips.  

Hvis en lektie, eller noget du vil kunne huske, er som en øde ø, er der selv ved fornuftig repetition risiko for, at du glemmer både navn og beliggenhed, inden det når langtidshukommelsen. Forbind en læring med andre hukommelsesspor i hjernen og gerne med noget velkendt, noget der sidder fast i forvejen. I det gamle Rom knyttede talerne en bestemt plads i auditoriet til et bestemt indlæg eller kommentar. Uden at gå så langt kan du have stor glæde af at huske ting i forbindelse med erindringer, som sidder godt fast. Og gerne elementer som har følelsesmæssig betydning for dig.

Der er undtagelser fra denne vigtige regel om at skulle repetere og forbinde læring til et netværk af noget kendt. Ultimativt taler vi om one-trial learning, når alle detaljer ligger for os som en film, selvom vi kun har haft en enkelt eksponering. Mødet med din første seriøse kæreste og din første skoledag kan være erindringer, som står klart, selvom du ikke har repeteret dem. Netop fordi der er tale om erindringer, som får en kraftig ladning emotionel energi positiv eller negativ.  

En anden ting ved hjernen er, at den er doven – ja det ved du nok allerede. Pænere sagt så er hjernen kendt for at økonomisere med energien. I praksis betyder det, at hjernen automatisk forsøger at gøre tingene på samme måde.

Nuvel det kan også være meget godt, da det betyder, at det er nemmere at finde dine yndlingsvarer i supermarkedet og vejen rundt i byen. Men i dit studieliv kan du ofte med fordel være kreativ og nedbryde det, man plejer at gøre eller tænke. Bryd mønstre under din læring, og når det sker, vil du muligvis lægge mærke til, at hjernen forsøger at få dig ind på den sædvanlige løsningsmulighed. Der findes heldigvis en række måder at bryde mønstre på og blive mere kreativ i dagligdagen. Tjek de Bono ud!

Mere at vide om hjernen? Ja masser af tykke og spændende bøger, men i denne guide fremhæver jeg, hvad der er nødvendigt for at du kan nå dine mål. Uden stress. Nederst kan du læse titler på fagbøger, jeg selv anvender.  

Kend dig selv, dine vaner og uvaner. Find frem til hvordan du under dine betingelser vil kunne arbejde med dit studie og de mange andre ting, som optager dig. Læg en plan for de vigtigste aktiviteter. Nogle foretrækker ugeplaner, andre mere specifikt, hvad der skal forberedes og øves på en daglig basis. I de fleste tilfælde gavner det at opdele de større dele af studiearbejdet i overskuelige bidder. Og det er vigtigt at finde frem til, hvad der er din optimale måde at arbejde på.  

Når du har besluttet dig for at tage studieplanlægning bare lidt alvorligt, og det lønner sig, så kommer mit vigtigste råd i denne forbindelse. Find frem til hvad der forstyrrer for ikke sige ødelægger din plan. Du bliver forstyrret af både indre og ydre faktorer. De indre er de vanskeligste at have med at gøre, fordi de virker ”rigtige og logiske” – de ydre er mere oplagte at klassificere som forstyrrelser.  

De indre faktorer, som forstyrrer din arbejdsplan, kaldes overspringsadfærd, og betegnelsen har rod i observation af dyr og refererer til, at et behov ”springer over i” et andet behov. Et socialt behov kan lejlighedsvis erstatte dit behov for læring og at blive dygtigere. Hvis det sociale behov får lov at vokse sig større, har det måske midlertidigt en stærkere energi end behovet for læring. Og du springer mere eller mindre bevidst fra at læse i henhold til din plan til at tale i mobilen med din veninde eller gå på Instagram.

Men du kan også bilde dig selv ind, at du vil kunne koncentrere dig bedre om dine studier, hvis du købte ind først, og undervejs købte lidt slik, så din sukkerbalance kom i topform. Prøv engang af lave en seddel med dine overspringshandlinger bare for de sidste 24 timer! Og fortsæt hvis du ser mening i mit forslag.

Når du møder en forstyrrelse indefra eller udefra, så noterer du kort i et lille hæfte, tidspunkt og årsag samt, hvad forstyrrelsen gik ud på. Efter en uge vil du have samlet en masse relevant viden om dig selv, og hvad der forstyrrer din planlægning. Det betyder, at du med den viden i hånden, kan justere din plan, så den bliver tilnærmelsesvis realistisk. En plan, som er fleksibel nok til at tåle de forstyrrelser, der pt. er en del af din tilværelse.

Nogle læser bedst om morgenen, tidligt, som nogle af os vil kalde om natten, mens andre læser bedst sent på aftenen og over midnat. Find din biorytme og brug den. Vi har rytmer af 90 minutters varighed, som skifter mellem aktiv og passiv i alle døgnets timer. Det er klogt – hvis praktisk muligt – at følge dine rytmer og undgå at øve vold på dem, dvs. ikke at starte en aktivitet op, når du er i en passiv tilstand.  

Med lidt bevidst opmærksomhed kan de fleste fornemme, hvornår de er i den passive tilstand og kommer til at falde lidt hen og endda blunder evt. bare har lyst til at gøre det. Det hænger sammen med din biorytme. Typisk varer denne passive tilstand 20 minutter, inden du overgår til den aktive del af din biorytme. Hvis du har muligheden, så hvorfor ikke drage fuld fordel af den passive tilstand og lægge dig et kvarters tid helt afslappet uden at sove. Bagefter er du fit til at tage fat den næste time.  

Har du en døgnrytme med morgenmad omkring kl. 8 vil din første passive tid falde omkring klokken halv ti. Lad den helst passere med rutinepræget arbejde med e mails, eller oprydning. Den næste passive periode falder så omkring middagstid og her vil mange med fordel kunne lægge et hvil på 20 minutter. Og så videre resten af dagen. Der er meget seriøs forskning, som har undersøgt disse rytmer og dokumenteret, at det medfører risiko for alvorlig stress, hvis du konsekvent bryder den naturlige rytme. Måske det væsentligste i denne guide om studier og stress.

På samme måde er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme mønster fungerer om natten, og du kan time, hvornår det passer bedst at vågne uden at blive vækket af en alarm. Det kan anbefales, at du indstiller dig på at vågne ved overgangen mellem en aktiv og en passiv periode. Og tilsvarende kan du gå til ro og følge din naturlige rytme, så du sover ind samtidig med, at den passive periode afløser den aktive.  

Det kan lyde lidt mærkeligt, men erfaringen er, at nogle af de studerende, der har sværest ved at gå til eksamen, ofte er de mest velforberedte. Og det hvad enten det handler om en skriftlig opgave eller mødet ved det grønne bord. Denne påstand er understøttet af mange af mine klienter gennem årene og kan forklares psykologisk. For det handler grundlæggende om præstationsangst, og de meget velforberedte kan formodes at have investeret meget i deres studier og eksamensforberedelse. Blandt andet på grund af deres bekymring for ikke at slå til og klare kravene. Jo mere du har brugt af tid og bekymring, jo mere har du at miste, og jo større forventninger har du – og din familie – til at du vil gøre det godt.  

Jeg vil give dig et godt råd mht. skriftlige oplæg, der skal afleveres til bedømmelse, en vejledning, som skyldes Milton H. Erickson, M.D. Og min anbefaling til gennemførelse af mundtlig eksamen, hvis du er nervøs for, hvordan du vil reagere på eksaminator og censor. Begge dele er afprøvet i min praksis gennem flere år.  

Milton er berømt for at arbejde med moderne hypnose, og derfor var det oplagt for ham at give klienterne instruktion om eksamensadfærd, mens klienten var i trance eller i det mindste dybt afslappet. Selv har jeg anvendt hans metode uden trance. Det væsentlige er, at du som ”klient” både følelsesmæssigt og intellektuelt accepterer instruktionen og følger den til punkt og prikke!  

”Du må gøre op med din perfektionistiske indstilling, der medfører stress, og ikke mindst gør det vanskeligt for dig at få den eksamen, du fortjener. Forestil dig nu karakterskalaen. Fokuser på den højeste karakter på skalaen, så den næsthøjeste og så videre indtil, du giver al din opmærksomhed til den karakter, som er tilstrækkelig og nødvendig, for at du kan bestå eksamen. Netop bestå den. Jeg vil bede dig så indtrængende som muligt fokusere al opmærksomhed på denne karakter, og tilføre positive følelser, som netop skyldes, at denne karakter giver dig adgang til at komme videre præcis, som du ønsker ….”  

I en konkret situation med en klient vil jeg ofte nuancere instruktionen, så den passer til den pågældendes situation. Ved den uddybende samtale bringes klienten til at forstå og acceptere nødvendigheden af at følge indholdet i denne anbefaling.  

I forbindelse med eksamensangst ved mundtlige eksamener har jeg anvendt humor for at bryde den nervøsitet, som mange kan føle i forbindelse med at skulle præstere ved det grønne bord. Kender du eksaminator fra

undervisningen, er det ikke så svært at fokusere din opmærksomhed på næsen (for eksempel) og forestille dig, hvordan denne legemsdel kan vokse under mødet som en ballon, du puster op til festlige lejligheder.  

Fremgangsmåden er enkel og kan justeres på et øjeblik samt tilpasses situationen, så din opmærksomhed fjernes fra bordet med den grønne dug og opstillingen. Desuden betyder den humoristiske vinkel, at du kommer ovenpå – det er dig der griner, og lidt humor er med til at flytte hormoner fra angst til latter. En konstruktiv anvendelse af overspringsadfærd.