Motivation

maslow-5revjpg

Ordet motivation stammer fra latin, og betyder at bevæge, og at være motiveret betyder at bevæge sig henimod et mål. Hvad enten det er meget omfattende og vanskeligt at nå, f.eks. hvordan vi kommer til månen, eller det er noget, som hurtigt vil kunne være inden for rækkevidde f.eks. en cola. Målene bestemmer, hvad vi bevæger os efter, og i alle tilfælde forudsætter det en bevægelse, hen til noget vi ønsker os, eller væk fra noget vi vil undgå.  

Begrebet motivation er blevet anskuet fra mange vinkler. Fælles er dog som sagt en bevægelse tilskyndet af et behov for at opnå et mål. I den forbindelse indgår også en persons opfattelse af, hvad hun/han kan opnå ved at nå det ønskede mål, og hvor stor sandsynlighed vedkommende har for at lykkes med at nå målet.  

Basalt bliver vi motiveret af at få tilfredsstillet vores 5 sanser: smag, duft, syn, lyd og berøring. Ofte forekommer målet at være en kombination af flere af disse sanseindtryk som eksempelvis et lidenskabeligt kys mellem to elskende.  

For at gennemføre et uddannelsesforløb må målet for din indsats være mere omfattende, end hvad der kan beskrives ved tilfredsstillelse af dine sanser. Tillad lige en kortfattet repetition af nogle fakta om hjernen. Så er der meget, som giver mening, synes jeg. Den menneskelige hjerne beskrives anatomisk som tredelt: den ældste og mest ”primitive” kaldes krybdyrshjenen, en forlængelse og udvidelse af rygmarven. Den er væsentlig for at regulere vores overlevelse mht. åndedræt, parring og sult. Altså funktioner vi har fælles med mange dyrearter.  

Mere interessant i denne forbindelse er henholdsvis det limbiske system, en samling af hormoner, der præger vores følelsesliv og hukommelse, samt hjernebarken, der er center for den tænkende eksekutive del af hjernen. Det limbiske system er en sammensat struktur, som består af den evolutionsmæssigt gamle del af storhjernen og mellemhjernen (thalamus og hypothalamus). Denne struktur er lejret midt inde i hjernen omkring hjernebjælken, der forbinder de to hjernehalvdele.  

Det limbiske system reagerer ubevidst og oplevelsesbestemt samtidig med, at reaktionerne kommer omgående og stort set er uden for vores bevidste kontrol. I modsætning til det eksekutive system, som tegner vores personlige profil i mødet med omgivelserne. Vigtigst ved den eksekutive del er præfrontal cortex, som befinder sig lige bag panden. Det er her vores tankeprocesser har deres hovedsæde, og det er i denne del af hjernen, at indlæring har fokus. Det er også her, vi kan finde svar på udfordringer, der kræver nye overvejelser og løsninger.  


Billede1jpg

Derudover vil jeg fremhæve, at der i den præfrontale del af hjernen, findes evnen til at hæmme vores impulser og følelsesmæssige reaktioner, som har deres rod i det limbiske system. Hvis denne funktion er svag eller ikke eksisterer, oversvømmes vi af følelser og impulser, der sætter fornuften ud af spillet, jfr. afsnittet om overspringsadfærd.  

Som illustration vil jeg kort referere et berømt eksperiment, der er udført i mange afskygninger og med samme resultat. Vi har god grund til at formode, at det har generel betydning for, hvordan vi handler. Hvis forsøgspersoner i eksperimenter får tilbudt eksempelvis Kr. 100,- nu og her, eller Kr. 125,- om en måned, ses reaktioner i både i det limbiske system og i den eksekutive del. Det limbiske system er her-og-nu fikseret, så problemstillinger, der ligger lidt fremme i tiden, har ringe interesse. Det er vigtigere for den følelsesmæssige del af hjernen, hvad der virker motiverende umiddelbart, end hvad der sker i fremtiden. Måske ikke så tosset, da fremtiden jo ikke gavner os, hvis vi allerede er blevet ædt af en sabeltiger. På mange måder fungerer vores hjerne, som levede vi i stenalderen. Men du skal til eksamen i vores tid, og skal forsøge at have dit fokus præfrontalt.  

Hvis forsøgspersoner får ændret betingelserne, så begge beløb ligger et par uger fremme i tiden, så kobles det limbiske system helt fra, og den analytiske præfrontale del af hjernen træffer det rationelle valg. Disse resultater er afgørende for dit studieforløb, for som jeg hørte en meget succesfuld forretningsmand forklare på et godt oplæg for et år siden på Niels Brock, så var han så succesfuld (og velhavende), fordi han udøvede en meget høj grad af selvkontrol. Han brugte ikke penge overdrevent på forbrug og fornøjelser, men investerede altid en stor del af indtjeningen, og på den måde havde han opbygget et kompleks af givtige forretninger i ret ung alder. For yderligere at understrege betydningen af selvkontrol, fortalte han, at han tog bad under en bruser med koldt vand!  

Heldigvis er der kloge folk, som hjælper os med at udlede af disse   forskningsresultater, hvad der kan gavne dig, og omsætter dem til en model, som er relevant for dig som studerende. Jeg tænker her på FLOW. Flowteorien er udviklet af den ungarsk-amerikansk psykolog M. Csikszentmihalyi. Han fandt ud af, at flow opstår som et match mellem muligheden for at gennemføre opgaven og mestre den. Samtidig bliver eleven tilpas udfordret til ikke at kede sig. De to ting skal balancere for, at der kan blive tale om en flowtilstand. Og i en flowtilstand er koncentrationen så intens, at du fokuserer 100% på opgaven, og bogstaveligt glemmer tid og sted. Det er en tilstand, der også kendes fra meditative tilstande og hypnose.  

For at udnytte FLOW forskning er det nødvendigt, at du selv har fingeren på pulsen og justerer ”tæller og nævner”, så du løbende synes, der er noget nyt at lære, samtidig med at du ikke synes, det er vanskeligere, end at du mener, at du vil kunne klare opgaven. Når denne proces lykkes for dig, er der meget stor sandsynlighed for, at du vil føle dig tilfreds og motiveret gennem dit studie. Og med et minimum af stress.